En de kunder, jeg er glad for at arbejde med, er Jesper fra LearningBites. Jesper er vanvittigt dygtig til alt, som har med formidling, præsentationer og mennesker at gøre. Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i ét af hans kurser for år tilbage, og jeg forstår godt at han er en populær underviser.

Jesper har i LearningBites sat sig for at sælge virtuelle kurser, og det gjorde han længe inden COVID-19 gjorde onlinekurser og fjernundervisning til en “ting”. Derfor blev vi enige om, at hans viden om hvordan virtuel træning fungerer, og, ikke mindst, hvor faldgruberne er. Det blev til en artikel, der røg afsted til fagmedier landet over.

Til mit held har Jesper givet mig lov til at gengive artiklen, så du også har mulighed for at lære lidt om, hvordan du laver god og engagerende undervisning på afstand. Hvis du vil lære mere, er det bare at springe ind på LearningBites.dk og kigge videre.

Corona sætter gang i den digitale udvikling i kursusbranchen

Learning and Training specialist Jesper Volk, LearningBites, oplever en hastigt stigende efterspørgsel på virtuel træning – coronavirus har udfordret undervisere og kursusvirksomheder landet over.

Over de seneste fem år har virtuel træning vundet indpas i mange virksomheder som alternativ til den traditionelle klasseundervisning. Jesper Volk har udbudt kurserne i et stykke tid, men i den seneste måned er efterspørgslen på virtuel træning eksploderet:

“Jeg har udbudt kurserne i to år, men er blevet mødt af, at kunderne ikke havde tid, ikke så det nødvendigt eller ikke troede på at det kunne lade sig gøre at skifte deres klasserumskurser ud. Det har nu ændret sig. Folk er tvunget til at tænke i nye baner, og langt de fleste kan lige pludselig godt se hvor meget, der faktisk kan lade sig gøre digitalt.”

Omstillingen til den nye kursusform er dog også kilde til udfordringer for underviserne:

“Som underviser har du ikke mulighed for at have øjenkontakt med dine kursister – nogle gange har de ikke engang deres webkamera tændt. Det gør det svært at fornemme om de er engagerede eller taber fokus”, siger Jesper Volk, som oplever at mange tager fejl af onlinekurser og virtuel træning:

“Forskellen ligger i, at en virtuel træning engagerer kursisterne på samme måde, som hvis de fysisk sad i kursuslokalet, mens onlinekurser oftest har mere præg af at være en præsentation uden involvering af deltagerne. Den virtuelle træning er fyldt med feedback og engagement fra deltagerne, præcis som i en klassisk undervisningssituation”, siger han.

Attention span er maksimalt 3-4 minutter ved virtuelle træninger, og derfor må der ikke gå mere end tre-fire minutter fra den sidste interaktion til det næste spørgsmål eller den næste afstemning bliver sendt ud i æteren.

Siden LearningBites begyndte at udbyde virtuel træning har Jesper Volk løbende udviklet sin virtuelle undervisningsstil, så stort set hele virksomhedens kursusprogram i dag kan afvikles både som klassisk undervisning og som virtuel træning.

“Det stiller nye krav til underviseren. Gennem webkameraet kan du ikke benytte dit kropssprog, som ellers står for 50-80% af din kommunikation, i samme grad som i klasseundervisning, så du er nødt til at kommunikere alle vigtige detaljer i dit materiale. Attention span er maksimalt 3-4 minutter ved virtuelle træninger, og derfor må der ikke gå mere end tre-fire minutter fra den sidste interaktion til det næste spørgsmål eller den næste afstemning bliver sendt ud i æteren. Det er med til at fastholde opmærksomheden, og det er essentielt”, fortæller Jesper Volk, som også personligt har måttet vænne sig til undervisningsformen:

“Det kan føles grænseoverskridende når man har stillet et spørgsmål eller givet en opgave til deltagerne og der så er helt stille i et minut eller mere. Det føles meget længe at sidde og vente på respons, og man kan ikke aflæse deltagernes adfærd imens. Men det tager jo tid, når svaret skal formuleres i et chatvindue, og ikke mindst hvis det er på et fremmedsprog. Det gælder om at være tålmodig og være afklaret med stilheden og de “døde” perioder”, forklarer han.

Et af de mest populære kurser på LearningBites er Virtuel Præsentationsteknik. Her videregiver Jesper Volk sine erfaringer og aktuel viden om, hvordan man bedst muligt præsenterer og underviser, når der er et webcam og en skærm mellem underviser og kursister.

“Du får ikke succes med at afholde virtuelle kurser, hvis du tror at det er det samme som at stå foran kursisterne i det samme lokale. Med det nye kursus er ambitionen at klæde medarbejdere, ledere og undervisere på til at kunne lave stærke præsentationer i et virtuelt miljø”, slutter Jesper Volk.

Jesper Volks tre tips til en god virtuel træning

Få styr på teknikken
Dine slides har aldrig været vigtigere. Sørg for at holde dine slides simple, visuelle og lette at forstå, men husk samtidig at kommunikere alle informationer, spørgsmål og øvelser på dine slides. Lær at bruge alle tilgængelige virkemidler på den platform, du bruger.

Design til engagement
Det er svært at holde fokus, hvis underviseren fører lange monologer over et emne. Sørg for hele tiden – mindst hvert 3-4. minut – at stille spørgsmål, bruge break-out rooms, afstemninger eller bede deltagerne reflektere eller tage stilling til noget. Spørg efter svar gennem chat-boksen i din applikation. På den måde sker der hele tiden noget, som kræver kursistens opmærksomhed, og så er fokus på kurset.

Træn dine egne teknikker
Virtuel træning er ikke almindelig klasseundervisning. Lær de grundlæggende teknikker og brug tid på at vænne dig til at undervise gennem kameraet. Vær især opmærksom på, at dit kropssprog er mærkbart minimeret i forhold til klasseundervisning, så du skal bruge øjenkontakt, mimik og musen/pointeren til at skabe opmærksomhed og fokus. Og træn så din stemmeføring, da det er den deltagerne lægger ekstra meget mærke til i et virtuel setup.