Undervisning af fremtidens racerstjerner

Når Dansk Automobil Sports Union skal klæde den næste generations racerstjerner på til at klatre op ad talentstigen, handler det ikke kun om fysisk træning og køreteknik. For der skal penge til, inden en racerbil begynder at køre.

Jeg har de seneste år haft fornøjelsen af at undervise de unge mennesker i emner som personlig branding, SoMe-strategi og pressehåndtering. Det lyder måske vildt at en 14-årig skal kunne forholde sig til den slags, men det er en streng nødvendighed, når de unge mennesker i konfirmationsalderen skal bruge over en halv millon kroner for at dyrke deres sport på eliteniveau – og mange gange mere i løbet af få år.

Motorsport er en forretning – og jeg er glad for at kunne hjælpe næste generation med at finde vejen frem.

Besøg siden